Demiraliseret vand, hvorfor og hvornår?

De fleste kender til demiraliseret vand eller såkaldt “osmose” vand, som kontra normalt postevand ikke indeholder mineraler og salte som eksempelvis kalk. Hvilket betyder at demiraliseret vand er lidt mere “surt” og har en forbedret ledningsevne, hvilket gør det specielt velegnet til anvendelse i diverse vaskeprocesser i industrien.

Hvornår anvender man typisk demiraliseret vand

Vi anvender oftest demiraliseret vand i vaskeprocessen, når det drejer sig om “nye emner”, der netop er blevet produceret. Disse emner har oftest nogle væsentlig højere renhedskrav end eksempelvis reparations emner, og kræver derfor en utrolig ren overflade, som i nogle tilfælde kun opnås ved at anvende demiraliseret vand. Dertil ser det bare godt ud når man har en helt blank overflade uden hvide kalkpletter.

Hvorfor anvendes det

Derfor anvender de fleste producerende virksomheder, indenfor metalbearbejdning idag demiraliseret vand til at vaske deres komponenter, således undgår de aflejringer på emnerne efter vask. Disse aflejringer er nemlig oftest mineraler, som eksempelvis kalk fra vandet der bliver tydelig på blanke overflader, som eksempelvis en poleret overflade.
Derimod anvender andre demiraliseret vand, fordi at processen simpelthen kræver det, ikke kun for synets skyld men simpelthen fordi at emnerne efter vaskeprocessen skal være så rene, at ikke engang kalk, mineraler, salte eller lignende er tilladt.

Demiraliseret vand anvendes derimod ikke så ofte i forbindelse med vedligehold og reparations arbejde, fordi kravene i forbindelse med disse emner oftest er anderledes. Dette kan eksempelvis være i forbindelse med vask af motorer, som skal renoveres.

Hvor får jeg demiraliseret vand

I kan ved de fleste kemileverandører købe vand på dunke, og det fåes også her på hjemmesiden. Men det kan oftest bedst betale sig at investere i eget demi-anlæg til at producere demiraliseret vand, alt dette afhænger selvfølgelig af opgavens omfang, og hvor mange emner der skal vaskes om dagen.

Min endelige anbefaling er derfor altid at anvende demiraliseret vand i vaskeprocessen, når vi har med “nye emner” at gøre, dette er med til at øge værdien af det færdige produkt!

 

Anders Hedeby Sørensen
kontakt@chemicalworld.dk

Vil du læse mere